Du har pligt til at bekæmpe rotter

06 januar 2021 Lotte_Hindsberg

Som boligejer, hvad enten det er et helårshus eller et sommerhus, er det din pligt at sikre, at – skulle du få besøg af rotter – du kontakter kommunen, så de kan sende en rottebekæmper ud. Det er gratis at få en rottebekæmper ud, da vi alle betaler via vores skat. Årsagen til at det er vigtigt at bekæmpe rotter, er at de kan sprede sygdomme fra dyr til mennesker. Det er altså vigtigt for vores almene sundhed.

Den viden har vi ikke altid haft og tidligere levede mennesker i sameksistens med skidt, snavs, husdyr og rotter. Det er først indenfor de sidste par hundrede år at vi har haft et system med indsamling af affald og har haft kloakker. Blandt andet for at bekæmpe rotter og forbedre vores levestandard. Du kan læse mere om rottebekæmpelse her https://k9skadedyrservice.dk/rottebekaempelse-slagelse-soroe-haslev/.

Ryd grundigt op på din grund

Selvom det kan være svært helt at undgå at få besøg af rotter, er der flere ting du kan gøre for at minimere risikoen for at de flytter ind. Rotter elsker rod, fugtige mørke områder så brug tid og kræfter på at holde din grund pæn. Drop den gamle fugtige brandestabel, som med rotteøjne anses som den mest ideelle rede.  

Har du en kompostbunke, så brug den kun til ukrudt og drop at smidde madvarer på. Saml også nedfaldsfrugter op, som kan føde mange rotter igennem en vinter. Holder du af at fodre fuglene om vinteren, så hæng foderet op i træerne på grenene. Grenene skal være så tynde, at en rotte ikke kan gå på dem uden at de knækker. 

Gennemgå også dit hus og evt. udhus for sprækker. Rotter kan finde ind i dit hus igennem den allermindste revne, hvad enten den sidder oppe som nede. Rotter kan kravle op af selv den stejleste mur.

Flere Nyheder