Gulvkanonen ApS – få gode råd til din gulvafslibning

14 april 2021 Camilla Skøtt

Når gulvet skal slibes, er det ikke kun et spørgsmål om at få de flotte brædder frem igen – det handler også om at give den rigtige efterbehandling efterfølgende, så du opnår det resultat, du drømmer om.

Én ting er at få slebet gulvet. Det kan du få gjort af mange forskellige – markedet bugner vitterligt med gulvafslibningsfirmaer som Gulvkanonen ApS, som vi har talt med i denne artikel. Og heldigvis for det, for jo større udbuddet er, desto bedre pris kan du få på din opgave.

Men prisen er ikke alt, fortæller Gulvkanonen. Det handler i høj grad også om at vælge en gulvsliber, der kan give dig gode råd med på vejen, når du skal vælge efterbehandling. Der er nemlig stor forskel, og det gælder både, hvad angår udseende, slidstyrke og rengøringsvenlighed.

Efter billedet gennemgår vi de tre typiske muligheder for efterbehandling. Brug guiden til at finde ud af, hvilken vej du ønsker at gå, og tag så en snak med din gulvsliber om dine yderligere muligheder.

Lak, olie eller sæbe

Som udgangspunkt kan efterbehandlingsmetoderne til trægulve inddeles i tre kategorier: Lak, olie og sæbe. Indenfor hver kategori er der uddybende muligheder – fx hvid pigment, ekstra glans, mathed etc. – men det må du tale nærmere med din gulvsliber om.

Lak først. Her får du det stærkeste gulv af dem alle, da lakken lægger sig oven på træet og beskytter plankerne mod slid, skidt og væske. Det er samtidig rengøringsvenligt, men til gengæld mister du følelsen af træ, fordi lakken lukker helt af.

Olie. Den næststærkeste løsning. Olien trænger ned i brædderne og giver dem en mørkere glød, som de fleste heldigvis godt kan lide. Et oliebehandlet trægulv er rengøringsvenligt, og så er det samtidig muligt at reparere det på områder, der slides ekstra meget.

Sæbe. Den mildeste form for efterbehandling, der sætter store krav til rengøring og vedligeholdelse. Til gengæld for du et helt naturligt trægulv.

Flere Nyheder