En støttekontaktperson kan blive din uvurderlige hjælper

I gamle dage skulle de royale dårligt tænke på at tørre sig i røven, for de havde tusinde mennesker ansat til at foretage de fleste gøremål for dem.

Dette gjorde man, fordi man mente, at de var tættere på Gud, og ved at opvarte dem kunne noget af deres gudeglimmer måske dale ned på dem.

Det var en ære at opvarte de mennesker.

Men det medførte så også, at de personer næsten blev umyndiggjort i deres måder at skulle håndtere verden på, fordi alt blev gjort for dem, så de aldrig selv fik føling med det.

Til trods kan man sige, at medmindre der opstod et komplot mod dem, så kunne de jo forvente at leve sådan en luksustilværelse resten af livet.

Men er det nu også et liv værd at leve?

Når man i moderne tider taler om støttepersoner og støttepædagoger, så antager de også helt andre roller, end dem man så i gamle dage, men man kan forveksle dem.

Støttepersonen kan blive din livline

Den her støtteperson er jo ikke til for at opvarte dig, og det skal vedkommende nok sige fra for.

Men det kan være fordi, man har en person, der ikke er helt udviklet mentalt, eller man har en person, der har slået hovedet og skal lære at klare sig selv.

Eller også kommer man måske fra et hjem med megen svigt, så man aldrig har lært at klare helt basale opgaver – eller man helt omvendt skulle lære at være voksen fra barnsben, men man så har lært det på en forkvaklet måde.

En støtteperson kan så blive ens indgang og vinkel ind i det almindelige verden på ny, eller man lærer at klare tingene selv for første gang.

Man får jo netop støtte til at gøre tingene, men tanken er da bestemt, at man på længere sigt kan klare sig uden den hjælp.