Få nye flotte trægulve med en gulvafhøvling
Hører du til de heldige der har gulve af træ, ved du også at selv om de er afhøvlet og man har sørget for at vaske dem og behandlet dem nænsomt kommer der et tidspunkt, hvor det er nødvendigt at få dem enten afslebet eller afhøvlet igen. Alt efter hvor triste de er blevet. Det er noget du kan vælge selv af gøre eller få et firma til.
De fleste vælger at få det gjort i forbindelse med en flytning, da det støver og det er bøvlet at flytte rundt på møbler. Men har man boet i ens bolig i mange år, kan det være nødvendigt, hvis man vil beholde gulvenes smukke gyldne glød. Et gammelt og slidt trægulv, er desuden svært at holde rent. Du kan f.eks. få hjælp til gulvafhøvling i Køge.
Forberedelse er lig flottere gulve
Uanset om du vælger selv at afhøvle dine gulve eller om du får et firma til det, er det en god ide først at fokusere på at forberede gulvene. Det gør du ved at starte med at fjerne alt snavs. Hvis du ikke fjerner snavset fra gulvet, vil det i stedet blive høvlet ned i gulvet. Du skal også gennemgå gulvet og sikre at alle søm er slået ned i brædderne. Det har den ekstra fordel, at gulvet ikke længere vil knirke.
Ved at sikre at alle søn er slået godt og grundigt ned i gulvbrædderne, sparer du penge på sandpapir, som er den dyre del ved en gulvafhøvling, da sømmene ellers vil ødelægge sandpapiret.
Har du mulighed for det, så fjern panelerne, så maskinen kan komme helt ind til væggen og hæng alle ledninger op. Jo færre gange maskinen skal stoppe jo pænere vil dit gulv blive. Husk også at dække godt og grundig af, så der ikke kommer støv i de andre værelser.